ESRUM klosters DØTRE
I cistercienserordenen var en nær forbindelse mellem moderkloster og datterkloster vigtig. Da Esrum Kloster blev stiftet i 1151, blev der hidkaldt munke fra Clairvaux i Frankrig til at forestå det nye kloster. Inden udgangen af 1100-tallet var Esrum Kloster selv blevet moderkloster for klostre i Vitskøl, Sorø, Dargun (som dog hurtigt blev opgivet), Kołbacz, Eldena samt Guldholm, som kort efter oprettelsen blev flyttet til Ryd. Nogle af disse steder fik selv datterklostre, og Esrum Klosters efterkommere findes på Sjælland, i Jylland, i Halland, i Tyskland og i Polen. Det er ikke kun datterklostrenes bygningshistorie, som belyses i bogens kapitler. Den behandler også klostrenes relationer til magthaverne, til moderklostret og andre gejstlige institutioner og til klostrets fæstere og undergivne.
ESRUM klosters DØTRE viser, hvordan datterklostrene – præcis som moderklostret – fik en afgørende indflydelse på den egn, hvor de lå. Og den fortæller, hvad der kan ses hvert enkelt sted. Af nogle klostre er der fortsat statelige rester. Andre er maleriske ruiner og nogle er helt forsvundet fra jordens overflade. Minder om klostret skal i stedet findes i de lokale kirker og på museer. Fra grundlæggelsen og frem til Reformationen var der tætte bånd mellem moderkloster og datterklostre. Abbeden fra hvert kloster havde pligt til årligt at komme til generalkapitel i Cîteaux, og moderklostrene skulle foretage årlige visitationer i deres datterklostre. Instrukser og anvisninger kunne således hurtigt formidles gennem hele Europa. Cistercienserne dannede i middelalderen en velorganiseret international organisation.
Esrum Kloster, moderklostret i Nordsjælland
Eldena klosterkirke i Mecklenburg-Vorpommern
Vitskøl klosterkirke i Vesthimmerland, grundplan
Kołbacz Kloster i Westpommern, skulptur