VOR FRUE KLOSTER i HELSINGØR

Udkom august 2020

VOR FRUE KLOSTER
Karmeliterklostret i Helsingør 1430 – 1536

Helsingørs tre middelalderlige tiggerklostre

I middelalderen rummede Helsingør ikke mindre end tre tiggerklostre. Det ældste var franciskanerklostret Sankt Anna, som blev stiftet af Erik af Pommern i 1420. Det andet kloster i byen, dominikanerklostret Sankt Nikolaj, blev oprettet omkring 1425. Det tredje kloster tilhørte karmeliterordenen, som kom til Danmark i 1410. Karmeliterklostret i Helsingør blev stiftet i 1430. Hverken franciskanerklostret eller dominikanerklostret eksisterer i dag. Karmeliterklostret står derimod meget velbevaret.

Karmeliterklostret

Det er formålet med denne bog at give en introduktion til det middelalderlige klosteranlæg, som det kan opleves i dag. Det betyder, at for kirkens vedkommende er i det væsentlige kun behandlet de dele, som stammer fra klostertiden. Den prægtige klosterkirke, som dengang hed Vor Frue Kirke og nu Sct. Mariæ Kirke, er et arkitektonisk mesterværk og rummer et stort antal smukke kalkmalerier. Også de øvrige klosterbygninger byder på interessante detaljer og udsmykninger.

Hvælvene i kirkens søndre sideskib er bemalet med smukke kalkmalerier, som belyses fra store vinduer mod syd. 

Jomfru Maria med jesusbarnet og de hellige tre konger under stjernen fra Betlehem. Bag den knælende konge står en tjener med kongekronen. 

Et netværkshvælv over kapitelsalen, som var klostrets fornemste rum næst efter kirken. Rummet kaldes nu Laxmandsalen efter en af klostrets velgørere. 

Et af klostrets rum er dekoreret med plantemotiver og engle, der spiller på forskellige instrumenter, og rummet kaldes derfor musikstuen.

Et parti af en klosterfløj, set fra fratergården. Bag de spidsbuede åbninger løber en buegang, korsgangen.

Korsgangen, som forbinder klostrets enkelte dele, løber hele vejen rundt langs klosterkirken og de tre klosterbygninger.

Supplerende materiale

‘Munkehuset’ i Klosterhaven.

Vilh. Lorenzen skriver (De danske Karmeliterklostres Bygningshistorie, 1924):

Den lille isolerede Bygning i eet Stokværk, Østen for Hovedanlæget, er opført af Mursten i Munkeskifte, den har endnu spor af større og mindre fladbuede Aabninger i begge Gavlpartier, men er ellers helt ombygget ind- og udvendig. At fastsætte Opførelsestid er ugørligt. I Aarene omkring 1515 har hele det store Karmelitteranlæg stået færdigt – Hovedanlæg med Kirke og Klosterfløje og de to mindre Bygninger mod Øst og Syd.

Bygningens oprindelige udseende og anvendelse er ikke kendt. I ‘Danmarks Kirker’ (1964), planen s. 309, er Munkehuset ikke benævnt i modsætning til Karmeliterhuset. I bogen VOR FRUE KLOSTER følges denne skelnen mellem de to huse, således at Karmeliterhuset, men ikke Munkehuset er medtaget.