ANKERET
© 2019 Forlaget Ankeret, Bente Thomsen og Kaj Madsen
VOR FRUE KLOSTER i HELSINGØR
Udkom august 2020
VOR FRUE KLOSTER
Karmeliterklostret i Helsingør 1430 – 1536
Bente Thomsen
Kaj Madsen
VOR FRUE KLOSTER
Karmeliterklostret i Helsingør 1430-1536
Sidetal: 80
Vejl. udsalgspris DKK 150
ISBN 978-87-999-336-3-1
Format: indbundet bog
B/H/T: 18/24/1 cm
Sprog: dansk
Illustrationer: farve
Udgave: 1
1. oplag: august 2020
2. oplag: oktober 2020
Helsingørs tre middelalderlige tiggerklostre
I middelalderen rummede Helsingør ikke mindre end tre tiggerklostre. Det ældste var franciskanerklostret Sankt Anna, som blev stiftet af Erik af Pommern i 1420. Det andet kloster i byen, dominikanerklostret Sankt Nikolaj, blev oprettet omkring 1425. Det tredje kloster tilhørte karmeliterordenen, som kom til Danmark i 1410. Karmeliterklostret i Helsingør blev stiftet i 1430. Hverken franciskanerklostret eller dominikanerklostret eksisterer i dag. Karmeliterklostret står derimod meget velbevaret.
Karmeliterklostret
Det er formålet med denne bog at give en introduktion til det middelalderlige klosteranlæg, som det kan opleves i dag. Det betyder, at for kirkens vedkommende er i det væsentlige kun behandlet de dele, som stammer fra klostertiden. Den prægtige klosterkirke, som dengang hed Vor Frue Kirke og nu Sct. Mariæ Kirke, er et arkitektonisk mesterværk og rummer et stort antal smukke kalkmalerier. Også de øvrige klosterbygninger byder på interessante detaljer og udsmykninger.
Klostret består af en stor kirke og tre klosterbygninger, som indrammer en stemningsfuld oase, fratergården, midt i byen.
Klosterkirkens midtskib er dækket af krydshvælv og har i begge gavle høje, lancetformede vinduer.
Hvælvene i kirkens søndre sideskib er bemalet med smukke kalkmalerier, som belyses fra store vinduer mod syd.
Jomfru Maria med jesusbarnet og de hellige tre konger under stjernen fra Betlehem. Bag den knælende konge står en tjener med kongekronen.
Et netværkshvælv over kapitelsalen, som var klostrets fornemste rum næst efter kirken. Rummet kaldes nu Laxmandsalen efter en af klostrets velgørere.
Et af klostrets rum er dekoreret med plantemotiver og engle, der spiller på forskellige instrumenter, og rummet kaldes derfor musikstuen.
Et parti af en klosterfløj, set fra fratergården. Bag de spidsbuede åbninger løber en buegang, korsgangen.
Korsgangen, som forbinder klostrets enkelte dele, løber hele vejen rundt langs klosterkirken og de tre klosterbygninger.
Supplerende materiale
‘Munkehuset’ i Klosterhaven.
Vilh. Lorenzen skriver (De danske Karmeliterklostres Bygningshistorie, 1924):
Den lille isolerede Bygning i eet Stokværk, Østen for Hovedanlæget, er opført af Mursten i Munkeskifte, den har endnu spor af større og mindre fladbuede Aabninger i begge Gavlpartier, men er ellers helt ombygget ind- og udvendig. At fastsætte Opførelsestid er ugørligt. I Aarene omkring 1515 har hele det store Karmelitteranlæg stået færdigt – Hovedanlæg med Kirke og Klosterfløje og de to mindre Bygninger mod Øst og Syd.
Bygningens oprindelige udseende og anvendelse er ikke kendt. I ‘Danmarks Kirker’ (1964), planen s. 309, er Munkehuset ikke benævnt i modsætning til Karmeliterhuset. I bogen VOR FRUE KLOSTER følges denne skelnen mellem de to huse, således at Karmeliterhuset, men ikke Munkehuset er medtaget.
BOGOMTALE
VOR FRUE AF HELSINGØR, Katolsk Orientering Nr. 13, 9. Oktober 2020
Bente Thomsen og Kaj Madsen har udgivet en lille, handy bog om klostret. En bog man kan tage med, hvis man vil besøge kirken og klostret. Det der kendetegner denne bog i modsætning til så mange andre bøger og artikler om kirker og kloster fra middelalderen, er de mange informative illustrationer, det være sig grundplaner, gamle tegninger og billeder og de meget smukke fotografier. . . Teksten er letlæst og giver de informationer, man har brug for, når man går rundt i kirken og klostret. Så jeg kan anbefale denne bog på det varmeste til enhver, der er interesseret i dansk klostervæsen og har lyst til at aflægge dette vidunderligt smukke og unikke bygningsværk fra middelalderen et besøg.
Kaare Rübner Jørgensen
SVERIGES cistercienser-KLOSTRE
Udgivelse august 2019
(2022: Udsolgt fra forlaget)
SVERIGES cistercienser-KLOSTRE
Bente Thomsen
Kaj Madsen
SVERIGES cistercienser-KLOSTRE
Sidetal: 384
ISBN 978-87-999-336-2-4
Format: indbundet bog
B/H/T: 18/25/3 cm
Sprog: dansk, illustrationer: farve
Udgave: 1
I det middelalderlige Sverige eksisterede der i alt 14 cistercienserklostre. De to ældste, Alvastra og Nydala, blev grundlagt i 1143, et år før det første danske cistercienserkloster blev oprettet i 1144 i Herrevad i Skåne. I det følgende halve århundrede gik en bølge af klostergrundlæggelser hen over Sverige. I 1200-tallet opstod der tre nye klostre, men derefter gik der over 200 år, inden det sidste og nordligst beliggende kloster, Gudsberga, blev oprettet i det sydlige Dalarna i 1477. I alt nåede Sverige op på seks mandsklostre: Alvastra, Nydala, Varnhem, Julita, Roma og Gudsberga, og otte kvindeklostre: Vreta, Askeby, Gudhem, Vårfruberga, Byarum, Sko, Riseberga og Solberga.
Klostrene illustrerer, hvordan Sverige i den tidlige middelalder blev en del af den europæiske kulturkreds, som blev båret frem af kirken og klosterordenerne.
Den europæiske enhedskultur, som stadig præger de moderne samfund, har sin oprindelse i denne periode – en arv, som måske ikke fylder så meget i det daglige, men alligevel er ganske fundamental.
SVERIGES cistercienser-KLOSTRE giver en grundig introduktion til hvert enkelt kloster og til cisterciensernes position i det svenske middelaldersamfund. De talrige illustrationer omfatter aktuelle fotografier og tegninger, dokumenter fra samtiden samt historiske kort. Bogen er forsynet med en udførlig litteraturliste. Bogen er robust indbundet og har en håndterlig størrelse; den kan derfor bekvemt medbringes som en guide til klostrene. Hvert kapitel afsluttes med en side med praktiske oplysninger såsom geografisk beliggenhed, adgangsforhold og åbningstider.
Stenkil-slægtens gravkapel i Vreta, Östergötland
Østvindue i Nydala klosterkirke, Småland
Brev 1411 om mageskifte mellem klostrene i Alvastra og Vadstena
Kort fra 1698 over Askeby, Östergötland
Forslag til rekonstruktion af Alvastra klosterkirke
Stenkil-kapellet i Vreta klosterkirke, apsis mod øst med lille vindue og alterbord
Mathias Palbitzski: Julita Gård (o. 1650)
Billedtæppe fra Vårfruberga Kloster. Den tronende Maria med barnet
ANMELDELSER
Föreningen för Västgötalitteratur, Meddelande Nr. 3, 2019
Varnhems vackra klosterkyrka pryder omslaget på den nya bok om Sveriges cistercienserkloster som nyligen utgivits i Danmark. Texten är på danska, men är ganska lätt att förstå.
Totalt omfattar boken 14 kloster i Sverige. Varnhem beskrivs på 35 sidor, Gudhem 22 sidor. Hela bokens omfång är 384 sidor. Övriga kända kloster som beskrivs är bl a Alvastra, Nydala, Roma, Sko och Vreta kloster.
Vad som direkt slår mig är det fantastiska bildmaterialet. Knivskarpa bilder av klostren med interiörer samt mängder av historiska dokument och kartor. Kvaliteten är av högsta klass.
Sven-Olof Ask
Tidsskriftet Religion, Nr. 2, 2020
Bente Thomsen, der i mange år underviste på Gribskov Gymnasium og bl.a. har været med til at udgive Esrum Klosters Brevbog i 2002 og bogen ”Esrum Klosters Storhed og Fald” i 2015 har nu sammen med sin mand, Kaj Madsen, udgivet en større bog om Sveriges cistercienserklostre. Formålet med bogen er ”at opmuntre til at besøge stederne, læse om deres historie og glæde sig over de smukke steder, hvor klostrene lå”.
Dette formål opfylder bogen til fulde. Der er en gennemgang af 13 forskellige klostre med oplysninger om deres historie, klosteranlægget og klosterkirken – nogle steder er der meget lidt tilbage, men vi får fine rekonstruktioner og forklaringer på, hvordan de har set ud/kan have set ud.. Der er – hvor det har været muligt – en oversigt over klostrets ejendom og redegørelse for livet i klostret – og endelig en redegørelse for nedlæggelsen af klostrene efter reformationen. Der er meget præcise anvisninger på, hvordan man finder klostrene – også når det kun er rester – og hvem man kan kontakte for evt. at få åbnet kirker og små lokale museer. Og så er der et fremragende billedmateriale – både af bygninger og ruiner, men også af kilder fra andre Cistercienserklostre, arkiver og museer.
Otto Rühl, Helsingør Gymnasium
Bibliotekscentralen
Gennemarbejdet og velresearchet guidebog om et forholdsvist ubeskrevet emne. Bogen giver en god introduktion til hvert enkelt kloster og til cisterciensernes position i det svenske middelaldersamfund, og det er tydeligt, at de to forfattere brænder for deres emne.
historie-online.dk, november 2019
Selv hvis man ikke skulle have den store interesse i klostre og munke liv, kan man ikke undgå at blive betaget af denne smukke og rigt illustrerede kvalitetsbog, trykt på lækkert papir, der gengiver de mange fotos, tegninger, historiske dokumenter og kort på ypperste vis. Jeg har haft megen fornøjelse af at læse bogen og studere de mange detaljer, som en del af illustrationerne gemmer på. Forfatterne, har tænkt bogen som en guide og introduktion til de svenske middelalderlige Cistercienserklostre. Det mener jeg de har opnået til fulde, jeg har fået meget ny viden ved gennemlæsningen, og også fået vakt en vis nysgerrighed for ved selvsyn at se flere af stederne.
Ulla Weishaupt
BOGOMTALE
Munkene og magten, Weekendavisen #35, 30. august – 5. september 2019
Cisterciensernes klostre skulle ligge langt fra alfarvej, så de ikke blev forstyrret eller fristet af verden uden for murene. Men principper er én ting, praktiske forhold noget andet. Det var kong Sverker af Sverige, der oprettede Alvastra, og han ville have klostret i nærheden af sin egen jord, hvor det kunne blive et monument over hans slægt. Sådan et mausoleum skulle ikke ligge ude i en fjern skov, så munkene fik jord nær kongens veldyrkede godser, ved den tætbesejlede sø Vättern, hvor de også snart selv drev handel fra en mellemstor havn.
Det kan man læse i Sveriges cistercienserklostre, der samler mere end 80 års viden og forskning om den succesrige ordens historie i Sverige. I betragtning af klostrenes grænseoverskridende karakter er det ikke upassende, at en bog om klostrene i Sverige udkommer på dansk. Klosterordenen var i princippet ikke bundet af landegrænser, og det ser man flere eksempler på i bogen.
Anders Lundt
LÆS
LÆS
Bente Thomsen
De fjerne besiddelser – Esrums ejendom i Halland (2015)
I den tidlige middelalder var Esrum Kloster i besiddelse af 11 grangier, som alle lå i nærheden af klostret, som det var regelen indenfor cistercienserordenen. Lægbrødrene, som stod for landbrugsarbejdet, skulle kunne nå ud til grangien om morgenen og tilbage på klostret om aftenen for at overnatte der.
Men i 1176 fik Esrum Kloster en gave fra Kong Valdemar 1. Det var en jordejendom i Morup i Halland, langt væk fra klostrets beliggenhed i Nordsjælland. Her anlagde Esrum Kloster en grangie, som klostret ejede indtil Reformationen. Grangiens betydning hænger sandsynligvis sammen med, at der fra Halland kunne leveres bygningstømmer til klostrets brug.
Artiklen er trykt i bogen Esrum Klosters storhed og fald, Esrum Kloster 2015.
Læs pdf: Halland
Kaj Madsen
Indskriften på Tikøb kirkes døbefont (2012)
Døbefonten i Tikøb kirke i Nordsjælland er et romansk kunstværk fra sidst i 1100-tallet. Udover en fornem dekoration bærer fonten en indskrift, som afspejler de foregående århundreders sprog og skriftformer. I artiklen vises en rekonstruktion af døbefontens oprindelige farver.
Læs pdf: Tikøb Kirkes døbefont
Bente Thomsen og Kaj Madsen
Cistercienserklostre i landskabet – eksempler fra Sverige og Danmark
I artiklen undersøges klostrene i Alvastra og Roma i Sverige og Vitskøl og Sorø i Danmark med henblik på, hvordan de opfyldte cistercienserordenens principper i praksis. Artiklen er trykt i “Bebyggelsehistorisk tidskrift” Nr. 79/2020
Læs pdf: Cistercienserklostre i landskabet
KONTAKT
KONTAKT
BESTILLING OG BETALING
Send os venligst en e-mail eller ring til os om bestilling af bøger og artikler. Vi vender hurtigst muligt tilbage med oplysninger om levering, pris og fragt. Nogle af bøgerne kan med fordel købes via internettet eller i boghandlen ved angivelse af titel og ISBN-nummer.
Offentlige institutioner bedes angive EAN-nummer.
FORLAGET ANKERET
Roret 227, DK-3070 Snekkersten
E-mail: forlaget@ankeret.net
CVR nr. 14557989
NORDEA Reg. nr. 2670
Konto nr. 6289 395 154
IBAN: DK7420006289395154
SWIFT: NDEADKKK
Bente Thomsen
Mobil: +45 21 25 68 30